A Standard Breath of Air
Molekylær filtrering
Det kræver mere end blot partikelfiltre at beskytte indendørsluften mod skadelige gasser og lugte. Det indebærer ofte molekylær – eller gasfase – filtrering, som er designet til at opfange luftbåren forurening som VOC’er, ozon og korrosive gasser, som almindelige filtre ikke kan håndtere. Men hvordan kan du være sikker på, at et molekylært filter faktisk gør, som det lover? Her gennemgår vi, hvad du bør være opmærksom på, og hvilke specifikke standarder du altid bør huske for at sikre en effektiv beskyttelse af luftkvaliteten.
Standarder er afgørende for effektiv molekylær filtrering. De udgør en pålidelig ramme for at vælge filtre, der fjerner skadelige gasser som VOC’er, ozon, kvælstofdioxid og svovldioxid. Ved at følge anerkendte standarder og branchens anbefalinger – såsom ISO 10121, EN 16798-3 og Eurovent 4/26 – opnår du mere end blot overholdelse af lovgivningen. Du forbedrer luftkvaliteten indendørs, beskytter mennesker og sikrer en effektiv og langsigtet filtreringseffektivitet.
I Europa findes en række standarder og retningslinjer for luftfiltrering – herunder ISO 10121 og Eurovent 4/26 – som giver et solidt grundlag for at vælge de rette molekylære filtre. Disse standarder hjælper driftspersonale, rådgivere og bygningsejere med at navigere i de komplekse udfordringer, der følger med gasformig forurening og bidrager til et renere, mere sikkert og effektivt indeklima.
Molekylære filtre er udviklet til at fjerne gasformig forurening, som partikelfiltre ikke kan opfange, herunder:
Ozon (O₃): En reaktiv gas, som kan skade både luftvejene og følsom elektronik
VOC'er (Flygtige organiske forbindelser): Kan stamme fra industrielle processer og køretøjer. Indendørs VOC’er kan frigives fra maling, klæbestoffer, rengøringsmidler og byggematerialer og kan medføre lugtgener, hovedpine og langsigtede sundhedsmæssige påvirkninger.
Svovldioxid (SO₂): Frigives ofte ved forbrændingsprocesser og industrielle udledninger. Kan forårsage irritation i luftvejene, korrosion af materialer og bidrage til dårlig indendørs luftkvalitet.
Kvældstofdioxid (NO₂): Udsendes fra forbrændingskilder som trafik og varmesystemer. Selv ved lave koncentrationer kan det give luftvejsproblemer, forværre astma og forringe luftkvaliteten indendørs. I 2021 halverede WHO sine anbefalede grænseværdier for NO₂, hvilket understreger, hvor skadeligt stoffet kan være – selv på niveauer, der tidligere blev anset som acceptable.
For første gang anerkender standarden EN 16798-3 de sundhedsrisici, som disse gasser udgør – selv ved langt lavere koncentrationer end tidligere antaget. Den opdaterede EN 16798-standard lægger vægt på at beskytte mennesker mod skadelige molekylære gasser.
Se med, når Tobias Zimmer giver en grundig teknisk gennemgang af standarden EN 16798-3. Han forklarer kravene og guider dig i valget af de rette filtre for at sikre optimal luftkvalitet og overholdelse af standarden i din bygning. Få værdifuld indsigt i centrale effektivitetsfaktorer og praktiske applikationer, så du kan træffe velinformerede beslutninger om dit ventilationssystem.
Et lille udvalg af vores forskellige løsninger
Molekylære filtre skal testes for at sikre, at de faktisk fjerner de skadelige gasser, de er designet til at håndtere – såsom VOC’er, ozon, NO₂ og SO₂. Test i henhold til ISO 10121 dokumenterer filtrenes effektivitet under realistiske forhold og hjælper dig med at vælge det rette filter til din applikation, samtidig med at det sikrer pålidelig beskyttelse af mennesker, udstyr og luftkvalitet.
ISO 10121-3 indeholder en klassificeringsmetode for molekylære filtre i generel ventilation og danner grundlaget for valg af passende filter i overensstemmelse med EN 16798-3.
Brandsikkerhed er lige så vigtigt som luftkvalitet. Brændbarhedsstandarder sikrer, at HVAC-filtre, herunder molekylære filtre, opfylder strenge sikkerhedskrav – især i følsomme eller højrisikomiljøer.
Sikrer, at molekylære filtermedier og filtre opfylder internationale sikkerhedskrav, især hvad angår brændbarhed og røgudvikling — hvilket er afgørende i følsomme miljøer.
Camfil tilbyder et bredt udvalg af certificerede UL900-filtre. Kontakt os for mere information.
Forskellige rum har forskellige krav til luftkvaliteten. Fra sikring af en god indendørs luftkvalitet (IAQ) til håndtering af luftforurening og renrumsstandarder – de rette retningslinjer sikrer sikkerhed, effektivitet og overholdelse af regler. Få et overblik over de vigtigste standarder for luftfiltrering, og hvordan de kan anvendes i netop dit miljø.