Hvorfor ren indendørs luft bør være på din liste over nytårsforsæt

Kop med fint pyntet drik, røde æbler, grankogler og gran

Hvert år til nytår sætter rigtigt mange mennesker sig for at foretage en eller anden form for ændring i sit liv, nemlig nytårsforsæt.

Nytårsforsæt om sundhed er ikonisk, og mange sætter sig for at starte året med en sundere livsstil, men de færreste tænker på at indånde ‘ren luft’. Ofte ignoreres betydningen af den rene luft, som kræves for at kunne gennemføre nytårsforsættene, og faktum er, at luftkvaliteten i dit hjem eller indendørs kan være mindre god, især i vintermånederne.

Så hvad sker der med indendørsluften i vintermånederne? Et fænomen kaldet ‘temperaturinversion’ er mere almindeligt om vinteren. Det er her temperaturen stiger med højden - og kan forværre udendørs luftforurening.

Det overskyede vejr, der er almindeligt i de koldere måneder, har en tendens til at fange forurening under skyerne med varm luft, der fungerer som et låg, som dækker og holder forurenende stoffer tættere på jorden. Og udendørs forurening kan have en betydelig indflydelse på den indendørs luftkvalitet.
For eksempel kan nogle forurenende stoffer, såsom ozon og nitrogendioxid, der findes i udstødningsgasser fra køretøjer, reagere med ‘afgasning’ fra byggematerialer og møbler samt med rengøringsmidler, hvilket skaber forbindelser som formaldehyd, der gør indendørsluften endnu mere giftig.

Men det er ikke kun udendørsluften som påvirker luftkvaliteten indendørs. Indendørs aktiviteter kan også frigive forurenende stoffer. For eksempel frigøres røg fra tændte stearinlys, opvarmning (især med brændeovne) og madlavning, hvilket kan påvirke vores helbred. British Lung Foundation (BLF) advarer om, at opvarmning og madlavning kan frigive to typer af forurenende stoffer - partikler (mikroskopiske partikler af støv og snavs i luften) og gasser (herunder kulilte, nitrogenoxider og svovldioxid). Eksponering for nogen af disse forurenende stoffer kan føre til lunge- og hjertesygdomme.


BLF advarer: “Når disse forurenende stoffer er indendørs, er det vigtigt at rense dit hjem med frisk luft udefra for at fortynde og fjerne dem. Derfor er gasvarmere og komfurer, der har en røgkanal, skorsten eller anden form for udluftning, der leder forurenet luft ud af dit hjem, bedre for lungesundheden.”

Det er vigtigt at være opmærksom på at opretholde god indendørs hygiejne hele året rundt, og det kan især betale sig at være ekstra opmærksom i løbet af de kolde måneder.

For eksempel skal skorstene fra pejse og ildsteder til fast brændsel rengøres og regelmæssigt kontrolleres af en registreret skorstensfejer. Andre vigtige foranstaltninger inkluderer:

  • Sørg for, at gasapparater vedligeholdes og serviceres af en certificeret tekniker årligt.
  • Brug altid en pejs i overensstemmelse med producentens vejledning, og brænd kun tilladte brændstoffer (1).
  • Installer udsugningsventilatorer over gasovne mm, og brug dem altid. Installér alarmer til både røg og kulilte.
  • Undgå spray, hvor det er muligt. Overvej i stedet at bruge faste eller flydende rengøringsprodukter.
  • Ventilér hjemmet tilstrækkeligt, og åbn altid et vindue ved rengøring eller maling.
 

Hvis du virkelig ønsker at sikre den indendørs luftkvalitet - især i boliger, hvor beboerne har allergi - kan du overveje luftrensere. Og når du planlægger indendørs fitness/yoga og andre aktiviteter for at holde fokus på dit nytårsforsæt, skal du kontrollere, at faciliteterne har passende luftrensningssystemer.

 

Kilde: http://woodsure.co.uk/firewood-ready-to-burn/ (1)