Støvfiltrering & indeslutning
Til pharmaceutiske fremstillingsprocesser

Indeslutningsløsninger sikrer, at støv ikke slipper ud under normal drift og rutinemæssig vedligeholdelse

Publiceret 7. februar 2024

API'er (Active Pharmaceutical Ingredients) skaber en række udfordringer for pharmaproducenter og deres produktionsprocesser. API'erne skaber meget fint støv og ofte høje koncentrationer af opløsningsmiddel under produkthåndtering og fremstillingsprocesser. Dette fine støv udgør den største risiko for medarbejdernes helbred, idet skadelige partikler fanges i lungerne. Det er derfor, der kræves effektiv filtrering kombineret med indeslutningsløsninger for at sikre, at støvet ikke slipper ud under normal drift såvel som under rutinemæssig vedligeholdelse som filterskift eller bortskaffelse af affaldsstøv.

Støvfiltrering & indeslutning

Generelt betyder indeslutning i en afstøvningsproces at sikre, at ingen skadelige emissioner, farlige forbindelser og brændbart støv kommer ud af processen, bliver luftbårne og trænger ind i den omgivende luft.

Der er to nøgleproblemer, som er kritiske ved håndtering af pharmaceutisk støv: stoffets potentielle, toksiske eller allergifremkaldende egenskaber, da det vedrører medarbejdereksponering og stoffets eksplosionsegenskaber.

Det første spørgsmål involverer forståelse af de toksikologiske egenskaber af de håndterede materialer, gennemgang af virksomhedens eksponeringsgrænse (OEL) og udførelse af en risikobaseret eksponeringsevaluering for at bestemme metoderne til korrekt kontrol. For det andet kan de flygtige støvpartikler, som ofte er usynlige for øjet, skabe brand- og eksplosionsfare ved aflejring på maskineriet og andre overflader i produktionen.

Skadelige stoffer & eksponeringsrisici

Kontrol med giftigt og brændbart støv er en almindelig, men alvorlig udfordring, når man fremstiller eller forarbejder pharmaceutiske og kemiske produkter. Daglige processer som blanding, transport og tablettering skaber farligt støv, der bliver luftbårent, hvis det ikke fanges, udsuges og indesluttes grundigt.

Jo mere potent støvet (OEB - Occupational Exposure Band) er, jo lavere er den virksomhedens eksponeringsgrænse (OEL - Occupational Exposure Limits) sat for medarbejdere, der kommer i kontakt med disse materialer. Det er arbejdsgivernes ansvar at kende og forstå disse eksponeringsgrænser for alle produkt, de anvender samt tage de nødvendige skridt for at sikre, at grænserne ikke overskrides for at beskytte deres operatører og miljøet.

Indeslutningsløsninger: Hvordan man beskytter operatører, processer og miljøet mod skadelige emissioner

Især i meget farlige applikationer eller hos multi-produkt produktionsanlæg, hvor krydskontaminering er et problem, er indeslutningsløsninger obligatoriske for at sikre, at støv ikke slipper ud under normal drift såvel som under rutinemæssigt service- og vedligeholdelsesarbejde på udsugningssystemet. Der er forskellige muligheder tilgængelige til at mindske eksponerings- og eksplosionsrisici:
Fuld uddannelse og løbende opfriskning af procedurer er vigtigt, og Camfil har en række værktøjer til rådighed til dette.