Elimineret nedetid og reducerede varmeomkostninger for Dyna Mig

Publiceret 16. maj 2022

Dyna Mig havde en støvopsamlingsløsning fra et konkurrerende mærke, som jævntligt forårsagede nedetid. Med hjælp fra Camfils eksperter og Camfils Gold Series GSX støvopsamlingssystem kunne Dyna Mig eliminere al uplanlagt nedetid og reducere varmeomkostningerne til et minimum – og samtidig arbejde mere sikkert.

Dyna Mig er en komponentproducent i den globale superliga og er specialiseret i MIG-robotsvejsning og punktsvejsning af komponenter til nordamerikanske producenter af originale reservedele til biler. Virksomheden har hjemme i den canadiske by Stratford, der ligger ca. 150 km vest for Toronto. Støvopsamlingssystemet fra konkurrenten forårsagede konstant nedetide hos Dyna Mig. Dette skyldtes især, at de var nødt til at lukke ned for opsamlerne for at kunne rengøre filtrene, så systemet kunne fungere som tilsigtet. Et andet stort nedetidsproblem skyldtes for tidlige komponentdefekter.

ET UDFORDRENDE VINTERKLIMA

Nogle af komponenterne var placeret inde i de gamle opsamlere. Dette udgjorde et stort problem, fordi opsamlerne var placeret udenfor. Her varer vinteren fra sidst i november til medio marts med en gennemsnitlig vintertemperatur på ca. -4°C (24°F). Det var en prioritet for Dyna Mig at minimere nødvendigheden af at måtte gå udenfor i det kolde vejr for at udskifte defekte komponenter.

Disse nedetidsproblemer var ikke holdbare – ikke mindst fordi der er en konstant høj efterspørgsel efter Dyna Migs produkter. Deres produktion kører i døgndrift, så de kan levere svejsede komponenter i det flow, som deres reservedelskunder forventer. Da Dyna Mig begyndte at lede efter nogen, der kunne løse deres nedetidsproblem, foreslog KRR, som er en af virksomhedens mangeårige samarbejdspartnere på det mekaniske område, at de kontaktede Camfil. Camfil blev inviteret til møde med Dyna Migs ledelse og andet personale fra produktionsanlægget, hvor der blev gjort brug af Camfils Demo Trailer til at demonstrere egenskaberne og fordelene ved Gold Series-støvopsamlingssystemet. Repræsentanterne fra Dyna Mig var især imponeret over systemets unikke luftstrømningsdesign, der blev illustreret tydeligt af Camfils Demo Trailer. En meget værdsat feature var også muligheden for at have betjeningspanelerne placeret uden for opsamleren, så de var lette at komme til samt vedligeholde.

DE TRE VÆSENTLIGSTE FORDELE VED CAMFIL:

Dyna Mig gav udtryk for, at tre fordele gjorde, at Camfil skilte sig ud fra konkurrenterne.

  • Camfil havde et ekspertteam med mange års erfaring med at finde de rette udstyrsløsninger til robotstyrede svejsesystemer.
  • Camfil garanterede, at opsamlerne kunne neddrosle “online”, mens ventilatorerne kørte, hvilket gjorde det muligt for Dyna Mig at opretholde produktionen af komponenter døgnet rundt uden at måtte lukke ventilatorerne ned til tomgang.
  • Camfil foreslog et såkaldt Variable Frequency Drive (VFD), der skulle opretholde en konstant luftstrøm, der ikke skulle fluktuere op og ned i takt med robotsvejseapparaternes starter og standsninger.

MERE SIKRE ARBEJDSBETINGELSER

Den konstante luftstrøm, der blev styret af VFD’et, gjorde det muligt for gnistfangerne, gnistsensorerne og slukningssystemerne at fungere som tilsigtet. Dette reducerer og om muligt ligefrem eliminerer risikoen for, at gnister kan finde vej til støvopsamleren.

ANDRE VÆRDIFULDE ARBEJDSBETINGELSER

Dyna Mig udtrykte glæde over, at Camfils opsamlere var meget mere stille end deres gamle støvopsamlere. Faktisk så spurgte de, om der var tændt for opsamlerne, da de skulle se deres nye Gold Series GSX108 i drift, fordi de var så stille. En anden meget værdsat fordel ved Camfils løsning var det integrerede Safety Monitoring Filter (iSMF) til returluften og tilførslen samt de selvtømmende tragter, som udgør en mere komfortabel løsning i forhold til de gamle opsamleres støvbeholdere, som var svært tilgængelige. Endvidere kunne Dyna Mig tilpasse deres tilførsel/udgangseffekt til det ønskede behov og havde mulighed for at vælge en individuel farve til de nye støvopsamlere, som matchede anlæggets ydre.

MINIMEREDE VARMEOMKOSTNINGER

Takket være det velfungerende filteranlæg til svejserøg er Dyna Mig nu i stand til at genanvende den behandlede luft på produktionsanlægget, hvilket holder deres varmeomkostninger på et minimum i opvarmningssæsonen. Siden installationen af Gold Series GSX108 har Dyna Mig ikke oplevet uplanlagte nedetider eller spor af støvnedfald, og efter 1 år var filterpatrontrykket stadigvæk under 3,0" sp. Dyna Mig var så tilfredse med Camfil og GSX108, at de bestilte en GSX144 (4-GSX36) til fire nye robotsvejseceller.