Vores arbejdsplads
Vi er stolte af hvor vi arbejder

Vores arbejdsplads

Vil du være stolt af din arbejdsplads? Brænder du for at levere værdi til kunder? Vil du gøre verden til et bedre sted? 

Så bliv en del af vores mission: Ren luft, en menneskeret.

Læs om vores kerneværdier nedenfor samt hvordan vi sikrer, at vores handlinger i dag har en positiv indflydelse i morgen.

Vores kerneværdier

Vores kerneværdier udtrykker sjælen i vores virksomhed – hvem vi er, og hvor vi vil hen. Vi opfordrer alle, der arbejder med os, til at forstå og efterleve Camfil-værdierne.

Pålidelighed

Vi er pålidelige, fordi vi kender markedet, vi er ærlige og sandfærdige. Vores medarbejdere, produkter og processer skal altid nå eller overgå aftalte resultater.

Engagement

Vi er forpligtede til altid at stræbe efter de bedst mulige løsninger, og vi er på forkant med den teknologiske og miljømæssige udvikling i vores ekspertiseområder.

Kundetilfredshed

Vi sætter vores kunder først. Vi har fokus på at identificere kundernes behov og skabe langtidsholdbar kundeværdi.

Teamwork

Samarbejde gør os stærkere og øger medarbejdertilfredsheden både lokalt og globalt.

DEDIKERET TIL KONTINUERLIGe FREMSKRIDT

Hos Camfil opfordres du til at opfylde dine mål - og derefter skabe nye.

For eksempel har vi via kontinuerlig dialog med filtermedieleverandører og nyskabelser i filterdesign, reduceret vores filtres luftmodstand, hvilket direkte forbedrer energieffektiviteten hos ventilationssystemer, der bruger vores produkter i luftbehandlingsenheder og andre filtreringssystemer.

Og hver eneste dag hjælper vi vores kunder med at vælge de mest energieffektive filtre for at opnå et lavere energiforbrug for omkostningsbesparelser og en sundere planet.

DEDIKERET TIL DIN KARRIEREUDVIKLING

Camfil ved, at vores virksomheds fremtid er baseret på at investere i vores medarbejdere. Så når du arbejder for os, får du mulighed for at lære nye færdigheder, realisere dit fulde potentiale og bruge dine talenter til at styrke virksomheden.

Præstationer

Vi sørger for, at alle medarbejdere får regelmæssig feedback på deres præstationer og kan diskutere deres udvikling. Vi gør dette ved en årlig præstationsvurdering, der hjælper os med at evaluere dine arbejdsfremskridt og hjælper dig med at nå dine fremtidige mål.

Vi tilbyder også CAMPAIR (Camfil Personnel Attitude Engagement Research), en medarbejderundersøgelse, der hjælper os med at forstå, hvad virksomheden gør godt og bør opretholdes, og hvad der skal ændres og gøres bedre.

Vores konsekvent høje responsrate på tværs af alle medarbejdere i Camfil koncernen - næsten 90 procent - viser et stærkt engagement i vores virksomhed. Til gengæld følger vi op og reagerer på resultaterne.

UDDANNELSESMULIGHEDER

Camfil tilbyder intern uddannelse via Camfil Academy, herunder et populært kursus (newcomers course) primært til nye salgs- og marketingmedarbejdere. Kurset gennemføres hos Camfils afdeling i Trosa, Sverige, og giver de nyansatte en introduktion til vores produktportefølje samt vores kultur og værdier.

DEDIKERET TIL SOCIAL ANSVARLIGHED

I hele Camfil koncernen er vi dedikerede til at gøre en forskel - på arbejdspladsen, i vores samfund og i verden - gennem uddannelsesinitiativer, frivillighed og samfundslederskab. Som ledende aktør inden for luftfiltreringsindustrien bruger vi global ekspertise for at opnå og løbende forbedre miljøpræstation og bæredygtighed. Det er trods alt vores ansvar.

At engagere medarbejdere i lokal bæredygtighed og social ansvarlighed (CSR - corporate social responsibility) er en væsentlig del af vores samfundssind. Vi gennemfører dette via CamfilCairing, et koncernprojekt, der viser hvor vigtig luften, vi indånder, er for os samt bredere miljøudfordringer.

 

DEDIKERET TIL SIKRE OG SUNDE ARBEJDSPLADER

Vi vil have dig til at gøre det bedste, du kan. Det betyder at holde dig motiveret, sikker og sund på arbejdspladsen.

Vi anvender løbende risikostyringsmodeller til at identificere risici for arbejdsmiljøet og sundheden (OSH) hos vores produktionsanlæg. Vi integrerer sikkerhed i vores driftspolitikker og styringssystemer som nøglepræstationskriterier. Vi måler registrerbare OSH-risici, undersøger dem og definerer afhjælpende foranstaltninger for at forhindre dem i at forekomme.

DEDIKERET TIL LIGESTILLING OG INKLUSION

Camfil stræber efter en inklusiv virksomhedskultur, hvor både mænd og kvinder kan overvinde stereotyper og udvikle sig til deres fulde potentiale.

I 2016 lancerede Camfil et CSR-initiativ til at opnå ligestillingscertifikatet GEEIS (Gender Equality European & International Standard) i kontinentaleuropa og på de britiske øer. GEEIS blev oprettet af Arborus Fund, den første globale fond, der støtter ligestilling på arbejdspladsen samt Bureau Veritas, det internationale certificeringsbureau. Standarden anerkender virksomheder, der fremmer kvinder i beslutningsprocesser på arbejdspladsen.

Camfil-virksomheder i Frankrig, Sverige og Belgien har allerede modtaget denne certificering. Men vi stopper ikke der. Vi fortsætter arbejdet, så flere af vores afdelinger bliver anerkendte for at fremme ligestilling på arbejdspladsen.