Teknisk supportmedarbejder - Vest

Teknisk supportmedarbejder - Vest


Camfil A/S - Jylland

Vi udvider vores team – og vi har brug for dig til at supportere vores gode kunder og kollegaer. Er du god til at tale med kunder og vil have et spændende job i en virksomhed i udvikling, hvor der altid er opgaver at tage fat på? Så kan du nu blive en del af en markedsledende virksomhed, der arbejder for at sikre ren luft til alle.

 

Camfil er en af verdens førende producenter af renluftsløsninger

Camfil A/S udvikler, producerer og leverer luftfiltreringsløsninger, der gavner menneskers helbred og miljøet. Der er stort fokus på kundeservice hos Camfil, og vi søger derfor dig, der er servicemindet og kan give vores kunder en rigtig god service.

 

Som kunde- og salgssupport får du følgende nøgleopgaver:

  • Udarbejdelse af tilbud efter kundeforespørgsler
  • Telesalg én dag om ugen
  • Servicere og betjene kunder og kolleger på et højt niveau
  • Arbejde i vores webshop
  • Lave beregninger vha. Camfils programmer
  • Skaffe produktdokumentation og fremsende til vores kunder 
  • Hjælpe med at tage telefonen ved behov
  • Assistere ved kurser og temadage
  • Prisforespørgsler hos Camfils fabrikker
  • Brug af CRM / Microsoft Dynamics 365
  • Diverse ad-hoc opgaver
Stillingen er 37 timer om ugen fra kl. 8.00-16.00 i en af vores afdelinger i Jylland, alt efter hvor du bor. Du bliver en del af vores tekniske supportafdeling på 4 personer med reference direkte til salgschefen. Teknisk support arbejder tæt sammen med salgsteamet og kundesupport.

 

Teknisk supportmedarbejder med et godt overblik

Din tilgang til jobbet er selvstændig og fleksibel og kendetegnet ved en høj grad af struktur, da der kan være mange bolde at håndtere. Du trives som en del af et team og med at sætte kunden og kolleger i fokus. Du skal også gerne være åben for at deltage i forskellige projekter, da vi er en del af en koncern, hvor projekter er regelmæssigt forekommende.

Du skal have en god teknisk forståelse og erfaring fra en lignende stilling kan være en fordel. Er du den rette kandidat, kan du se frem til at få en grundig oplæring i produktsortiment og IT-systemer. Det er nødvendigt, at du kan dansk på højt niveau og engelsk på et fornuftigt niveau i skrift og tale, da koncernsproget er engelsk, og du vil modtage intern kommunikation på engelsk.

 

Interesseret?

Send din ansøgning og CV via jobindex.dk. Vi gennemgår ansøgningerne løbende og opfordrer til, at du sender ansøgningen snarest.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte salgschef Michael Mortensen på telefon 3032 1433.