Produktionsleder

Produktionsleder

Camfil A/S - Ejby

Stortrives du i en strategisk rolle, hvor du får lov at kombinere dine kompetencer inden for produktionsplanlægning med hands-on produktionsdeltagelse? Motiveres du af at skulle lede et kompetent team, og vil du have mulighed for at igangsætte produktionsoptimerende projekter? Så kan du nu være med til at sikre, at ren luft bliver allemandseje… 

 

Verdensførende producent af renluftsløsninger

Camfil A/S designer, producerer og leverer luftfiltreringsløsninger, der gavner sundhed og miljøet. Som produktionsleder får du plads til og mulighed for at bringe dine kompetencer i spil, så virksomhedens produktion bliver optimeret på både strategisk og operationelt niveau. Sammen med dit produktionsteam skal du nemlig bidrage til at skabe yderligere vækst og udvikle produktionskulturen i en positiv retning.

Dine primære ansvarsområder som produktionsleder består af:

• Ledelse af produktionen med symaskiner og andre produktionsmaskiner, som betjenes af 8 medarbejdere
• Optimering af arbejdsgange i samarbejde med teamleder
• Ansvarlig for auditering af ISO 9001, 14001 og 18001 certificeringer
• Ansvarlig for vedligeholdelse af bygning og udenomsarealer 
• Rapportering og analyse af produktionen
• Som overordnet ansvarlig for Camfil A/S’ produktion i Ejby får du din daglige arbejdsgang her. Du bliver en del af fabrikkens ledergruppe med direkte reference til den danske Managing Director.


Med dig ved roret er produktionen gearet optimalt

Dit blik er fremadrettet, og med dit store overblik formår du at sikre optimal forecasting gennem hele produktionsprocessen. Din strukturerede tilgang gør, at ingen steps er overladt til tilfældigheder, hvilket kvalitetssikrer hele produktionsflowet. Din tekniske produktionsforståelse gør, at dine medarbejdere ser dig som en vigtig ressource, og med dine lederegenskaber etablerer du dig hurtigt i lederrollen.

Som person er du ansvarsfuld og på ingen måde konfliktsky. Du tør træffe de beslutninger, der er i teamets og produktionens interesse, hvilket skaber stor værdi for Camfil A/S. Du er god til at reagere på de muligheder, der opstår for at optimere produktionen, og du har dit produktionspersonale med i alt, hvad du foretager dig. Din forståelse for dine medarbejdere og deres behov gør, at du får det absolut bedste frem i dem.

Din uddannelse er underordnet, så længe du har den tekniske viden og forståelse, der skal til for at lede personalet i en kompleks produktion. Du har beskæftiget dig med strategisk produktionsplanlægning og trives med aktivt at deltage heri. Meget af den interne virksomhedskommunikation er på engelsk, hvorfor det er nødvendigt, at du kan begå dig på engelsk i skrift og tale.

 

Interesseret?

HumanTrust A/S står for ansættelsesprocessen. Læs mere og søg om jobbet via HumanTrust herNB! Vi arbejder målrettet med at gennemføre rekrutteringsprocessen til jobbet hurtigst muligt.